Du er her Forside > Artikler >  Trommerejsen
   


  
 
  Trommerejsen
 
Trommerejsen er som jordens hjerteslag. Den første lyd vi hører, når vi ligger i mors mave, er hjertelyden. Trommen har en lignende kraft. Vi rejser med trommen og vender hjem med livskraft. I den shamanistiske tradition har trommen været brugt som transportmiddel ind i åndeverdenen. Frekvensen i trommen og slagene, er i stand til at ændre folks bevidsthedstilstand. Trommen genspejler, og sætter dig i kontakt med, den underliggende rytme som findes i alt og alle.
En trommerejse er en indre rejse, hvor du kommer i direkte kontakt med det underbevidste og åndeverdenen. Du kan finde svar gennem en trommerejse, du kan finde dit kraftdyr, og kraftdyret er et værktøj til selvudvikling. En trommerejse virker fornyende, og du kommer i kontakt med andre aspekter af dig selv, end du almindeligvis er bevidst om. Den er et værktøj til at lære sig selv at kende. Undersøgelser har vist, at du under en trommerejse kommer meget dybt, (delta-frekvenser som er stærkere lige før dyb søvn), selv om du er helt ved bevidsthed.
 
 
Første gang du trommerejser
 
Hvis det er første gang du skal trommerejse, så kan det være på sin plads med nogle gode råd. Det er ikke altid det lykkes ved første forsøg, og det er helt normalt. Måske har du meget at tænke på, måske er du lidt ængstelig, eller der kan være andre ting, som kommer i vejen. Det er vigtigt at man ikke forsøger for hårdt, men bare lader tingene ske. Hvis der kommer tanker, så kæmp ikke imod dem, men bare lad dem komme uden at holde fast i dem.
 
 
Nogle generelle råd
 
- Hold så vidt muligt fri den dag du skal på rejse, sov længe så du er udhvilet
 
- Spis let mad, eller fast hvis du er vant til det, men sørg for at få nok at drikke
 
- Tag liggeunderlag med dig, det er lettere at rejse når man ligger behageligt
 
- Drik vand før og efter rejsen
 
- Når man rejser, forbrænder man meget sukker, så det er godt at spise lidt chokolade eller nødder.
 
- Drik eventuelt lidt kamillete før rejsen så du er afslappet
 
- Lad job o.l. blive hjemme
 
- Efter rejsen kan man godt føle sig lidt omtumlet, hvis du ikke skal køre bil er det bedst. Hvis du ikke føler dig grounded efter kurset, så sig det til kursuslederen, så han/hun kan give dig jordforbindelsen igen. Det er særlig vigtigt, hvis du skal køre bil.
 
Sådan oplevede Helge en trommerejse hos White Cougar
 
Trommerejse søndag den 5. oktober 2003 – Alternativmessen i Tromsø
 
Denne søndag i oktober skulle jeg få en oplevelse, jeg sent skal glemme. Længe har jeg gået og ønsket at komme med på en rejse med shamantromme, og på årets messe fik jeg endelig chancen.
Uden for døren til trommerummet stod en ung mand klædt i dyreskind og drak vand. Det måtte være shamanen, tænkte jeg, men spurgte alligevel. ”Nej da, jeg går klædt sådan her til daglig”, svarede han ironisk på klingende østnorsk, mens han kastede et blik på sit antræk. Man behøver vel ikke fortælle, at jeg sank sammen af grin sammen med ham, men vi snakkede ikke mere med hinanden på det tidspunkt.
 
Jeg fandt mig tilrette i trommerummet, og betragtede de andre som strømmede ind. Snart var det intime rum fyldt med 15 damer i alle aldre. Shamanen, som havde fået sit indianske navn White Cougar, forklarede lidt om, hvad der nu skulle ske og viste os sin tromme, og ørnekloen han skulle han skulle slå på trommen med. White Cougar havde et behagelig væsen og en humoristisk tone i sin stemme. Vi lo ganske meget. Vi fik besked på at sætte os til rette med begge ben på gulvet uden at krydse hverken arme eller ben – tak! Her skulle energierne flyde frit i vores kroppe uden spærringer. Fint nok, vi gjorde som han sagde. Selv sad jeg og rystede som et espeløv – jeg ved ikke hvorfor, men et øjeblik var jeg næsten grebet af panik. Energierne i rummet var til at tage og føle på, og jeg lurede på, om hele seancen ville blive for stærk for stakkels mig. Flere gange var jeg på nippet til at løbe ud, jeg var svimmel og følte mig dårlig. Jeg rystede og skælvede og var iskold. Men jeg ville blive og bestemte mig for det sidste. White Cougar fortalte, at nu skulle vi på en rejse for at møde vores kraftdyr, og at vi formentlig ville møde flere dyr; men det, som tog kontakt med os flest gange, var vores kraftdyr. Nogle af dyrene kunne oven i købet gå til angreb mod os, og disse dyr var som regel vores skyggedyr. Efter seancen ville vi få en direkte besked fra åndeverdenen via shamanen. Så startede han op, med streng besked om, at når han gav signal om det, skulle vi vende tilbage; for han havde ikke specielt lyst til at komme og hente os, da hen havde en aftale efter seancen. Vi lo lidt igen – lidt nervøst denne gang.
 
Han slukkede lyset og tændte tre fyrfadslys og tændte sin egen hjemmelavede røgelse, som skulle løse op for blokeringer og rense energierne i rummet. Han bad os om at forestille os, at vi sad ved et stille vand, en plads hvor vi følte ro; og at vi skulle se for os, at dyrene kom til os. Så lukkede vi øjnene, og han begyndte at tromme.
 
Trommen gik rytmisk, hårde hurtige slag – højt, meget højt. Sikken kraft, sikken energi! Jeg følte mig endnu mere svimmel, lyden fra tommen gik lige gennem min krop og fyldte hver eneste celle i mig – og udenfor mig. Pludselig snørede det sig sammen i mit solar plexus, og jeg fik lyst til at græde. Men jeg sank klumpen og koncentrerede mig. Jeg så vandet for mig, gode gamle Gressvandet hjemmefra. Jeg sad ved bredden, hvor vi plejede at fiske, oppe på en lille vold. I skyggerne så jeg dyrene, som kiggede på mig, ulven, bjørnen, ræven … og en kattekilling!?! Kattekillingen kom hen til mig, hvæste og viste klør af mig. ”Åh, så bange jeg blev for dig”, tænkte jeg og smilede. Nuvel, så var den mit skyggedyr. Jeg løftede blikket, og højt oppe på himmelen så jeg ørnene. De svævede så prægtigt deroppe på himmelen i majestætiske cirkler. Ørnene kommer nærmere, nedover. Samtidig begynder shamanen sin sang, og en ørn er helt tæt på mig. Jeg tager om den, mærker fjerene, stryger den over hovedet, halsen, vingerne – det gule øje stirre lige ind i mit, og med et er jeg ørnen. Jeg flyver af sted, langt af gårde. Med et er det som om jeg er i Australien – jeg mærker fremmede lugte, og føler at der er indfødte i nærheden. Jeg flyver igen, denne gang lavt over havet – helt til det Afrikanske kontinent. Varmen er trykkende. Der bliver et lille ophold før jeg flyver igen, over havet, over høje bjergkæder, over land og åer. I et stenlandskab er der pause igen, jeg kan lugte hestene, bålet, tipierne. Jeg ser smykker og dekorationer lavet af ben og ørne fjer – indianerne. Høvdingen har ravnesort hår, som falder ned over hans krop. Hans overkrop er dækket af et klæde av ben, som var vævet sammen. En flot høvding i sit fineste skrud. Så flyver vi igen, over ukendt landskab – over frodige dale og store floder – vi flyver og flyver, jeg og ørnen - eller bare mig?! Vi er hjemme ved vandet igen. Jeg giver ørnen et knus, føler en stærk kærlighed til den. Så ser den mig dybt i øjet igen, til mit synsfelt er fyldt af det gule ørne øje. Nyt billede, ørnen tager mig i nakken, løfter mig op og vil vise mig mere end alle kontinenterne. Vi suser opad og opad, ud af atmosfæren og ind i verdensrummet. Forbi månen, forbi Jupiter og Saturn, ud af vores solsystem, flere millioner lysår borte fra vores egen sol. Efter en rundtur i universet er vi tilbage ved udgangspunktet igen, ørnen sætter mig ned, og det er lige inden White Cougar skal få os tilbage. Tromningen aftager og så stopper den. Shamanen beder os om at komme tilbage og vågne. Hele min krop dirre, mens jeg føler, at jeg klamre mig fast til armlænene. Min overkrop svajer som en spiral i stolen, og øjnene føles tunge. White Cougar smiler til os, ser jeg gennem skyggerne, og ønsker os velkommen tilbage. Så vågner jeg rigtigt og er helt følelsesløs. Det prikker overalt. Var dette muligt?
 
White Cougar så på mig, før han bad mig fortælle, hvad jeg havde oplevet. Jeg fremstammede noget om en ørn og universet. Mere var jeg ikke i stand til at sige, jeg var mere eller mindre stum. Så kom beskeden: ”Den skole du er begyndt på er ikke den rigtige for dig – og det ved du”, sagde White Cougar, mens jeg sad der og så ud som et spørgsmålstegn. Jeg klarede bare at sige: ”hæ”? Hvordan i alverden vidste han, at jeg for nylig var begyndt på en skole? Og hvad pokker mente han med, at det ikke var det rigtige for mig? Jeg som fik super karakterer og alting. Han så at jeg blev forvirret og trøstede mig med, at jeg skulle fuldføre det jeg var begyndt på, men måtte alligevel understrege, at det ikke var rigtigt for mig. Jeg følte næsten, at jeg blev skuffet. Jeg som var så entusiastisk over endelig at have taget mig sammen til at begynde på noget vigtigt i en alder af 30 år. Og så får jeg sådan en besked om, at det ikke er rigtigt for mig? Jeg blev så paf, at jeg ikke engang formåede at kværulerer.
 
Bagefter har jeg tænkt meget. På katten jeg mødte. Alle drømmene jeg har haft om katte, som angriber mig. Jeg har ikke helt fundet ud af dette med kattene, hvad de vil mig. Ørnene vidste jeg om. Dem har jeg set usædvanligt meget på himmelen de senere år, og jeg har drømt om dem - mange gange. Men skolen? Jo da. Jeg vidste det godt. Jeg passer ikke helt ind i et A4 samfund, og bør absolut følge mit hjerte. Indtil nu har mit arbejdsliv været latterligt. Det passer mig ikke. Men jeg ved det godt. Men foreløbig må det bare være sådan. Og jeg glæder mig stadig over mine gode karakterer, og jeg har en klar plan for fremtiden. Den aften var jeg helt følelsesløs og forvirret, og viberationerne fra trommen sad i mig længe. En stærk og rar oplevelse jeg gerne vil gentage.
 
 
 
Copyright Sjamanistisk teori og filosofi. All Rights Reserved.