Du er her Forside > Artikler >  Shamanisme og tro




Shamanisme og tro
af John Russell-Møller

 
Man kan sige, shamanisme handler om, at man oplever der findes ikke-fysiske ånder, og at det kan lade sig gøre at samarbejde med dem på forskellig måde.
 
I moderne shamanisme (f.eks. core shamanism) defineres shamanisme som: "Et system af metoder til healing og problemløsning" (Michael Harner). Man siger, det går ud på at lære at bringe sig i en ændret bevidsthedsstilstand, og så "rejse" fra den almindelige virkelighed til den ualmindelige virkelighed. I den ualmindelige virkelighed kan man så møde forskellige åndevæsner og samarbejde med dem for at få hjælp til healing og problemløsning. Nogen gange bruges der en tromme til at fremkalde den ændrede bevidststilstand, og så kaldes metoden for en trommerejse. Når man er kommet tilbage fra sin rejse, fortsætter man med at leve sit liv, som man plejer. Hvis man er almindelig dansk gennemsnitsegoist, fortsætter man med det. Måske har man fået mere energi, så man kan blive endnu bedre til det?
Der kan siges meget mere om moderne shamanisme, men det kan vi tage en anden gang.
 
*
 
Der kan også siges meget forskelligt om shamanisme som trosretning. For eksempel er shamanisme en officiel hovedreligion i republikken Tuva.
 
Nu vil jeg skrive noget om min personlige udøvelse af shamanisme som trosretning. Alt jeg skriver står helt for min egen regning og er kun udtryk for mine personlige meninger og erfaringer. Jeg påstår ikke, jeg har ret i noget som helst.
En af de gode ting ved shamanisme synes jeg er, at folk kan have meget forskellig personlig stil. Folk kan have kontakt med helt forskellige ånder, og ånderne kan sige helt forskellige ting til den ene og til den anden.
 
Jeg har også en gang lært at trommerejse, men den anden verden kalder jeg for åndeverdenen eller drømmeverdenen. Jeg rejser til åndeverdenen en gang i mellem, men det meste af min kontakt med ånderne foregår her i vores almindelige verden, her hvor min krop befinder sig.  Meget af kontakten er med naturånder, som bor i vores verden; og en del af min åndekontakt er med ånder fra åndeverdenen, som jeg påkalder, så de kommer til mig. Det er bedst at være på hjemmebane. Jeg rejser kun til åndeverdenen, hvis det er nødvendigt. Der er mange, som har en helt anden personlig stil. Der er selvfølgelig også nogen, som har samme individuelle stil som mig - helt eller delvis.
 
Man kan sige, der er to kilder til åndelig kraft (psykisk styrke): naturen og åndeverdenen. For mig er åndeverdenen også en del af naturen, så jeg har kun én kilde til kraft. Og det er ånderne, som formidler kraften. Derfor er det godt at lære nogen ånder at kende; udvikle stærke relationer med dem; og samarbejde med dem om alt muligt. Det er også denne form for kraft, man bruger, hvis man vil lave healing og problemløsning for sig selv eller andre.
 
I min shamanistiske tro er det vigtigt at være et nyttigt menneske. Det er vigtigt for mig at gøre ting, som er til gavn for andre end mig selv. Socialshamanisme.
Da jeg var elektriker, lavede jeg tit stikkontakter for folk, og så blev de glade for det nyttige, jeg havde lavet for dem. "Åh tak elektriker! Nu kan jeg sidde foran vinduet og sy på min symaskine, mens jeg nyder udsigten over haven!" Det var en tilfredsstillelse at opleve folk blive glade for det nyttige, jeg havde lavet for dem. Min sjæl svulmede lidt, og det føltes godt.
I mit shamanistiske trosliv laver jeg ikke lønarbejde for folk, men jeg laver åndeligt arbejde f.eks. shamanistiske sammenkomster, foreningsarbejde, gratis vejledning o.l.
Når jeg får penge for mit shamanske arbejde, laver jeg shamanistisk lønarbejde, så jeg kan skaffe mad til kroppen; og når jeg laver shamansk arbejde gratis, laver jeg åndeligt velgørenhedsarbejde for at give mad til sjælen. Åndeligt og psykologisk set er der stor forskel på at lave lønarbejde og velgørenhedsarbejde. At bygge en carport for naboen og få penge for det, er noget helt andet end at hjælpe naboen med at bygge sin carport. Da jeg lavede elektrikerarbejde var jeg ikke kammerat med mine kunder. Når jeg hjælper naboen med sin carport, er det fordi vi er kammerater. Når jeg holder kurser, er jeg ikke kammerat med mine kursister. Når jeg er med til noget i Shamanistisk Trossamfund, er jeg en del af et kammeratskab. Ceremonier og sammenkomster i ST er ikke private initiativer, men arrangementer afholdt af et organiseret fællesskab. Vores fællesskab!
 
Jeg kan godt lide at sige, at shamanisme som trosretning er det vi går og gør sammen til fælles bedste hver dag. Når jeg siger "sammen" mener jeg menneskerne, dyrene, panterne, åndevæsner og alle, som er den del af naturen - uanset om de har en fysisk krop eller ej. Alt (alle) er levende og besjælede - og de er min familie. Jeg snakker med træer, dyr, mennesker og ånder hver dag, og vi deltager i hinandens liv. Vi laver mad sammen, og går tur sammen, vi skifter ble på børnene sammen. Vi skaber og vedligeholder stærke bånd til hinanden - sammen. Jeg kan godt lide at være alene en gang imellem, men jeg ved, at jeg altid er en del af et stærkt fællesskab. Jeg vil gerne leve mit liv i overensstemmelse med min egen natur, andres natur og hele Naturen. Det arbejder jeg på.
For mig er det vigtigt at blive, og være, et åndeligt overskudsmenneske. Jo mere åndelig kraft (spirit power) jo bedre.
Min shamanistiske tro har gjort mig til en sjælelig råstærk person.
 
Jo stærkere kraft jeg har, jo stærkere shamansk lønarbejde (f.eks. healing) kan jeg lave. Jo stærkere kraft jeg har, jo stærkere fællesskab kan jeg lave sammen med andre. Det ene udelukker ikke det andet.
Når jeg er til shamansk måneceremoni, ildceremoni eller kreativ dag i ST, så er det samværet med de andre, som er det vigtigste for mig.
For mig er shamanisme ikke kun et "system af metoder til healing og problemløsning."
 
Shamanisme er meget andet end stenalderpsykiatri.