Du er her Forside > Artikler >  At indvie et helligt sted
 
 
 
 
  
 
At indvie et helligt sted i naturen      
 
Af Tom Engelbrecht
Publiceret i: Litt av hvert
 
At indvie et helligt sted i naturen.
 
Der er selvsagt mange måder at lave sit eget sted i naturen på.
En af de mange måder er sådan som jeg gjorde en mørk høstnat, da de fleste i samfundet lå rundt omkring og vandrede ind i deres sødeste drømme. Jeg var ude om natte, fordi jeg følte en enorm ro ved tanken om, at jeg ville have hele fjeldet for mig selv. Da jeg gik, brugte jeg pandelygte, og tog tobak, lighter, et lille haveblus, kompas, rasle, røgelse og askebære (til røgelsen) med mig. Jeg gik op til et bestemt sted på fjeldet. Det skal tilføjes at jeg bor i Bergen, og der er mange fjelde. Oppe på dette fjeld, som kun er 300 m højt, ligger der en lille sø med nogle få træer spredt ud på området.
1) Jeg startede med at åbne verdenshjørnerne med bøn mod alle 4 verdenshjørner + Moder Jord og mod Skaberen/universet (altså mod 6 retninger i alt).
2) Derefter sad jeg i fuldkommen stilhed (meditation).
3) Så rensede jeg mig selv, 4 sten og et udvalgte område med salvie.
4) Jeg valgte intuitivt ud i hvilken retning de 4 sten skulle ligge. 1 sten i hvert verdenshjørne i yderpunkterne på en cirkel. Under hver sten lagde jeg et stykke salvie.  
5) Jeg sagde følgende sætning i hver retning: ”Jeg ønsker jer gode energier i øst/syd/vest/nord til at være tilstede i skønhed og balance”.
6) Jeg anbragte mig ved stenen i øst, den retning hvor jeg altid begynder, og takkede ånderne og energierne, som tilhører stedet.
7) Så tændte jeg haveblusset og anbragte det i midten af det hellige rum/cirklen.
8) Derefter gik jeg rundt i cirklen og spredte røg. Jeg spredte tobak på præcis på samme sted. For at åbne og lukke det hellige rum, plejer jeg at sige følgende:
”Lad ravnens kraft være min
Lad svanens sang være min
Lad slangens visdom være min
Lad jorden godhed være min
Ja. Lad jordens godhed være min”. 
 
 
 
 
 

Copyright Sjamanistisk Forbund. All Rights Reserved.